Forside | Praktisk Info

Praktisk Info

Sådan gør vi

Når du har besluttet dig for at benytte Grillcateren, er det fordi du ønsker en eksklusiv oplevelse.
Gennem telefon- og mailkontakt aftaler vi din endelige menu. Det er muligt for jer at rette i menuen indtil en uge før arrangementet afholdes
– Det gælder både for menuens sammensætning og antallet af kuverter

På dagen

Når dagen for arrangementet kommer, er det vigtigt for os, at I ikke skal bekymre jer om maden! Derfor bruger vi fem minutter sammen, så vi kan gennemgå placeringen af buffeten og dagens forløb

Når vi ankommer hos jer, starter vi altid med at sætte borde, grill og pavillon op.
I alt fylder vi ca 3X3 meter
Hvis I har bestilt hele dyr, så ankommer vi omkring 5 timer før servering, og ved stege ankommer vi ca 2-3 timer før serveringen skal finde sted.

Når vi tænder op i grillen vil det ryge en del.. Det kan derfor være en god idé, at sørge for, at vinduer og døre tæt på grillen kan lukkes

Når vores grej er sat op og grillen gløder, så går vi i gang med at skære grønt ud og forberede salater og andet tilbehør.
Hos er kvalitet i højsæde, så derfor benytter vi kun de bedste råvarer – det gælder for både kød og grønt!

til praktisk info Bord og udstyr fylder ca 3x3 meter
Borde, grill og pavillon fylder ca 3×3 meter

Til serveringen…

Til serveringen har vores catere dækket et buffetbord op, hvor salater og tilbehør står klar til gæsterne.
På et andet bord står cateren klar til at skære kød ud til gæsterne

Buffeten og udskæringen af kødet foregår under pavillonen, men hvis I har andre ønsker, så lytter vi med glæde til dem.

Buffetbord fra praktisk information
Eksempel på et buffetbord til salat og tilbehør

Når vi er færdige…

Når vi er færdige med at skære kød og alle gæster er blevet mætte, pakker vi vores pavillon, grill og borde sammen. Vi samler kullene i bakker og stiller dem et sikkert sted og affaldposen lukkes og stilles til side.
Inden vi går sikrer vi os, at vi har ryddet og, og vi slutter altid af med at sige pænt tak for i dag